MX skoler / Klubtræner

MX8 tilbyder følgende:

Motocrossskolen henvender sig til alle, der gerne vil blive bedre til at køre motocross. Der undervises på alle niveauer, lige fra begynder- til elitekørere, og alder har ingen betydning. Der kan sammensættes en løsning der passer til dig/jer, men for at give en ide om hvad jeg kan tilbyde, så er her en oversigt over hvad der blandt andet kan vælges ud fra.

 

Skolen kan tilrettelægges både som eneundervisning og som holdundervisning med op til 10 kørere – der selvfølgelig gør det billigere for den enkelte kører. Undervisningen vil være tilpasset dine specifikke behov.

 

Desuden tilbyder MX8 også følgende skoler:

– Klubtræning, hvor jeg kommer til din klub og underviser. Undervisningen bliver her tilpasset niveauet i klubben.

– Teamtræning.

– Fitnesstræning – personlig træning eller hold. Udarbejdelse af træningsprogram specielt til motocrosskørere, og med fokus på at forberede sig fysisk.

– Foredrag til klubber eller private – blandt andet om mit liv som professionel crosskører, om mine erfaringer med alle aspekter af motocrosstræning, samt fysisk og psykisk forberedelse til løb.

 

Træningen fokuserer på teknisk træning, som blandt andet indeholder følgende:

– Starter

– Sving

– Hop

– Position

– Sikkerhed

– Psyke

– Fysisk forberedelse

 

Varighed:

Træningsskolens varighed afhænger selvfølgelig af banen, der køres på, men udgangspunktet for den optimale skole er cirka 5 timer.

 

Program indhold:

– Vi begynder med opvarmningskørsel på banen, hvor jeg ser kørerens niveau an. Jeg ser særligt på grundstillingen herunder fødder, ben, krop, arme, albuer og hoved.

– Efter opvarmningen samler jeg holdet i ryttergården, hvor jeg gennemgår de forskellige positioner og teknikker på cyklen. Både i forhold til kørslen men også i forhold til sikkerhed.

– Efter den tekniske gennemgang i ryttergården, kører vi ud på banen og afprøver teorien i praksis.

– Resten af træningsskolen vil blive tilpasset med henblik på at optimere de enkelte køreres niveau mest muligt.

 

Pris:

Prisen afhænger blandt andet af antallet af kørere, prisen på baneleje og hvor henne skolen afholdes.

Priseksempler: Dagspris: 5000,- plus moms, eksklusiv rejseomkostninger. Eller 500,- per kører ved 10 kørere.

 

Kontakt:

Hvis du har spørgsmål til min MX-skole er du meget velkommen til at kontakte mig på 29 16 16 90, bkj8mx@gmail.com.